Billede: Julebyen.dk

Prognose: får vi hvid jul i år ([YEAR])?

Får vi hvid jul i 2018?

Det er en evigt stående spænding, om julen i år bliver hvid. Der har i skrivende stund kun været registreret i alt ni hvide jule, siden 1890, hvilket betyder at der går ca. 12 år imellem hver hvid jul. De sidste hvide jule vi havde var:

  • 1915 (-)
  • 1923 (+8 år)
  • 1938 (+18 år)
  • 1956 (+18 år)
  • 1969 (+13 år)
  • 1981 (+12 år)
  • 1995 (+14 år)
  • 2009 (+9 år)
  • 2010 (+1 år)

Det er syv år siden vi sidst havde en hvid jul, men der har de seneste år været en tydelig tendens til at den hvide jul kommer oftere end tidligere. DMI har endnu ikke afsløret hvad de regner med, men sidste år gav de 50% chance for hvid jul i år (dvs. ikke i år 2018), baseret på alle de data de havde samlet ind over årene, samt den nuværende vejrsituation taget i betragtning. TV2 meldte  om 10% chance for hvid jul; begge tal skal ses ud fra at det kun er 8% af samtlige tidligere juleaftenener, der siden 1890, har været hvid (9 i alt). Prognoserne for hvid jul bliver mere og mere sikker jo tættere vi kommer vi kommer på juleaften, men omkring ti dage før, dvs. d. 14-16 december, vil prognoserne sædvanligvis være rimelig sikre. Bemærk at vi som bekendt ikke fik en hvid jul sidste år

Der har siden 1890 været i alt 31 lokale hvide jule registeret, altså hvid jul hvor kun dele af landet er dækket af sne – sandsynligheden er altså næsten 3.5 gange større for lokal hvid jul – i alt 24% sandsynlighed for at der et eller andet sted i Danmark er hvid jul – om det så lige er hvor man selv bor; det er noget andet.

Hvad er en hvid jul?

Hvid jul defineres i følge DMI til, at 90% af Danmarks areal skal være dækket af sne, d. 24 december, om eftermiddagen. Det hjælper altså ikke at sneen falder om formiddagen og smelter igen; den skal ligge i 90% af landet, om eftermiddagen, før det tæller med. Vi har oftere i Danmark haft lokal hvid jul; og for mange er det trods alt det der tæller – om julen er hvid lige udenfor vinduet.

Der er ingen officielle regler for hvor mange sne der skal ligge, blot at landet skal være 90% dækket af sne.

Hvorfor elsker vi hvid jul?

For mange har hvid jul noget at gøre med barndommens glæde ved julen; det magiske øjeblik hvor alle gaverne åbnes, juletræet lyser og familien er samlet foran kaminen. I virkeligheden er det formentlig de færreste af os der har haft den oplevelse af hvid jul – men det er den forestilling eller forventning mange af os har til julen. Forholdet til den hvide jul kan også begrundes i at mange af vores klassiske julefilm, foregår i amerikanske hjem, områder der klassisk er fyldt med sne til jul. Se f.eks. Fars Fede Juleferie:

Kilde: tv2, dr, dmi, wikipedia

Skriv et svar