Slåensnaps – en god snaps til risalamanden

For at lave slåensnaps skal du være tidligere ude end blot december, det er gerne et oktober/november projekt. Slåen bliver modne i slut-oktober, alt efter sæsonen, men du burde kunne samle bærerne de sidste dage af efterårsferien. Slåen er nem at genkende – når først man har fået fornemmelsen af hvor den sædvanligvis står og hvordan den ser ud, rundt om på året. Til vinter, når slåenbærerne skal plukkes, ser busken de gror på, ikke ud af meget. De fleste blade er faldet af og tilbage står busken, med bær – og pigge. For en rigtig slåen busk har forfærdelig mange pigge, hele året rundt. Jo ældre busken er, jo mere mos-beklædt er både busken og piggene – ligesom piggene er større og mere stikkende på de gamle planter.

Hvis det er første gang man er ude for at hente slåen, så kan det være svært at kende forskel, ud fra billeder, på slåen og “surbær” (også kaldet “sortrøn”). Surbær står gerne som matrikel-hegn (altså, en hæk) eller ved daginstitutioner – men surbær har ingen pigge. Oven i det har surbær også en klassisk 6-stribet stjerne i bunden, hvorimod slåen er helt rund, undtagen der hvor stilken har siddet. Hvis man er i tvivl så smag på bærerne. Surbær smager måske surt, men man er ikke i tvivl når man sætter tænderne i slåen – at det absolut ikke er et spisebær. Den har en helt vederstyggelig smag – lige indtil den får frost, hvor sødmen trækkes ud af bærerne. Derfor skal man være hurtig ude når først julens nattefrost er sat ind, for fuglene spiser slåenbærerne når de er søde.

Når du har fundet slåenbær og samlet en pose ind (du skal ca. bruge en frysepose 3-5L pr. flaske) begynder sende opgaven at trække alkohol på bærerne. Opskriften er:

Slåensnaps

OBS: Bærerne skal have frost. Hvis de allerede har fået det udenfor, er det perfekt, men hvis der er tvivl, så put dem i fryseren i 5-6 dage, for at være sikker på at sødestofferne giver sig til kende. 

  • 1 flaske alkohol (klar brøndum eller vodka)
  • 1 tsk honning (kan evt. undlades med “klar brøndum”)
  • 1  henkogningsglas eller anden beholder

Fyld din beholder med slåenbær, i med honningen og hæld derefter alkohol i så det dækker – og så giv den 5-6 cm mere over bærkanten. Vær opmærksom på, at du altid kan få din snaps fortyndet med alkohol senere, men det ikke er muligt at gøre smagen kraftigere. Derfor anbefales det ofte at man holder brugen af alkohol, under selve udtrækningen, på et minimum. Det er dog nødvendigt med nok alkohol, så bærerne ikke fortynder blandingen så meget, at der går svamp i den.

Bærerne skal trække i en 20 til 40 dage (mørkt) – blandingen kan løbende smages på. Jo længere tid den står, jo dybere og mere fyldig vil smagen blive, men samtidig øger det også mængden af bitterstoffer i snapsen. Når snapsen har stået længe nok, hæld alkoholen tilbage i sin flaske – overvej om du vil give den lidt mere honning mens den står i sin flaske; det runder smagen af. Det der er tilbage af slåen-bærerne skal ikke smides ud, for nu skal der laves: slåenlikør

Slåenlikør

  • op til 250g sukker
  • 2-5dl alkohol

Baseret på pulpen af slåenbær, overhæld hele blanding med rigeligt sukker. Blanding skal blive grumset og gerne tyktflydende, rør rundt i det for at få det blandet godt sammen. Bærerne er fyldt med alkohol fra produktionen af snapsen, og det er nu det alkohol der trækkes ud og farver samt væsker i sukkeret. Hæld derefter alkohol på, for at sikre der ikke går noget i blandingen. Lad stå i 7-14 dage (mørkt) – og må gerne omrøres undervejs. Tjek hele tiden for lugt og konsistens – likør skal først og fremmest være alkohol med sukker og bær – ikke omvendt.

Efter bærerne har trukket, hæld den tykke likør fra pulpen og smid nu endelig den resterende pulp ud. Likøren der er tilbage, kan tyndes med alkohol, eller bruges som den er – det er en smagssag.

Slåenlikør er fortræffelig til risalamande, ligesom slåensnaps passer perfekt til julens ostebord. Velbekomme.

Skriv et svar