Billede: Pixabay

Den klassiske julemad 2017

Dansk klassisk julemad kan være rigtig mange ting – det varierer meget alt efter hvor man kommer fra i landet. Derfor vil vi her forsøge at skrive de retter som man klassisk eller typisk spiser i danske hjem op til julen og i julen. Vi har samlet et par af de mest klassiske elementer til julebordet:

Juleand. Selvom grisen måske er mere oplagt til julen, så har juleanden vundet mere og mere indpas i de danske hjem de seneste mange år. Det er forskelligt hvor i landet man vælger at sætte juleanden på bordet juleaften, men pånær dele af det jyske, lader det til at være danskernes foretrukne ret. Vil man have fat i den rigtige and, skal man følge med i medierne op til jul. Her bliver der hvert år i de forskellige medier, kåret den bedste and man kan købe i supermarkederne.

Julegrisen. Den sprøde svær er svær at slippe udenom juleaften – specielt hvis du bor i Sønderjylland. En svinesteg med boblende sprødt svær, passer til de fleste og er både genkendelig spise samt klassisk mad at spise dagen derpå. Til julegrisen følger også medier, der for mange også udgøre en stor del af julens klassiske bord. Julemedisteren findes ved slagteren op mod jul med en speciel krydderiblanding, der passer sig til julen.

Kartoflerne. Der serveres klassisk tre typer kartofler; brune,  hvide og  franske. De brune kartofler, karameliseret i hvidt eller brunt sukker, serveres i forskellige intensiteter, nogle mere brankede end andre – men næsten fælles for alle er, at der ikke indgår mange ingredienser udover sukker og kartofler. De hvide kartofler er klassiske kogte kartofler, ligesom de franske er friterede i den ene eller anden form (mest klassisk som chips).

Grønkål. Dette er endnu en egnsret der gør sig meget forskelligt alt efter hvor i landet man kommer fra. Grønlangkålen er langt den mest anvendte ret med grønkål, hvor tilberedningen oftest er en hvid sovs hvor grønkålen vendes i med fløde – andre bruger mælk. Igen findes den samme udgave hvor grønkålen smørsteges (med rigeligt smør) på panden og serveres sådan. Disse former for grønkål har næsten alle været kogt i en suppe og presset til små kugler. Derimod serveres grønkålen nogle steder frisk (og ukogt) i en salat med æbler, appelsinsaft og mandler. Pas på med grønkålen hvis du i forvejen har problemet med blodtryk eller modtager blodfortyndende medicin generelt.

Rødkål – laves og serveres næsten altid som varm rødkål, kogt i gryde med dertilhørende krydderier. På grund af arbejdet involveret bruger de fleste i dag dog en færdiglavet rødkål der købes enten i spand eller på glas.

Sovsen – for nogle den vigtigste ingrediens på et julebord. Detaljen ligger i sovsen, og alt efter hvilket kød der serveres til det klassiske julebord, skal soves være derefter. En sovs til and, kan laves ud fra det bundslæv det kommer mens anden steger i ovnen, gerne tilsat grønsager, så der laves en lækker fond ud af bunden. Fonden koges op og tilsættes eventuelt mere smag. Til julegrisen laves en sovs ofte opbagt, tilsat kulør og smag.

Blodpølse er en klassisk dansk desert-ret, men serveres også nogle steder til osten eller forretten. Serveringen af blodpølse kan være lidt af en religion; valget står oftest mellem sukker eller sirup – stegt i smør eller stegt i svinefedt; serveret med æbler eller æblemos. Hvordan man end vælger at servere den, skal man være klar over at den ikke bliver taget godt imod for alle – skal man have mere held med retten, kan man måske med fordel undlade at fortælle dens navn. Blodpølse smager nemlig ganske fortræffeligt, trods navnet.

Risalamande – som nogle kalder alt det bedste fra risengrøden; dette er også en oplagt klassiker juleaften. Risengrøden kan laves specielt til risalamanden, eller man kan bruge gårsdagens efterladenskaber. Derefter røres den op med vanilie, mandler og flødeskum, til en lækker cremet desert. Risalamande serveres med kirskebærsovs, der både kan være varm og kold (alt efter traditioner).

Husk at julen varer lige indtil d. 6. januar -så er der masser af mulighed for at spise og lave meget julemad – selvom de fleste nok allerede er blevet trætte af maden lidt før nytår.

 

Skriv et svar