Billede: Pixabay

Klassiske Julefilm vi alle ser

Når det er ved at være jul så går traditionerne i gang. Man begynder på alle de samme ting som man gjorde sidste år, og det gælder også ens film-vaner. Vi har nedenfor samlet en liste over de film man klassisk ser til jul:

#1 Fars Fede Juleferie (1989)

 

Filmen der omhandler familien Grisworld, med faderen Clark Grisworld (Chevy Chase) i centrum, der jagter den perfekt jul til ham og hans familie – og hans sammenstød med virkeligheden, når forventningerne til egne og andres præstationer ikke når målet. Alt går galt – men den ukuelige Clark, med sin uendelige optimisme, får vendt alt til det bedre. Enhver ukuelige familie-romantiker vil føle med familie Grisworld – og i særdeleshed Clark. Filmen kan som regel ses på Netflix op mod jul – men enhver streaming tjeneste med respekt for sig selv, har den tilgængelig.

#2 Home Alone (1990)

Alle kender den: Drengen Kevin glemmes hjemme, mens familien har aflyst julen og taget til Frankrig for at holde en anderledes afslappende jul. Mens Kevin er alene i huset, lærer han de basale færdigheder der er nødvendige for både at bestille pizza og barbere sig selv – og i bedste “the incredible machine” facon, går han i flæsket på to indbrudstyve, der sammen med drengen der er alene hjemme, sætter rammen for filmens handlinger.

#3 Die Hard (1988)

 

“Its not christmas until I see Hans Gruber fall off of Nakatomi Plaza” lyder et internet-meme og det er der god grund til; filmen har været sendt så meget til juletiden (og foregår i julen), at det for mange er blevet synonym med julen at se Die Hard. En helt almindelig firmafest taget en drejning da tyske nihilister invaderer bygningen og barrikaderer sig i den; den eneste til at stoppe dem er John McCain (Bruce Willis) og hans opfindsomhed.

#4 Gremlins (1984)

 

Julefreden har lagt sig over den lille by hvor denne klassiske horror/comedy-film udspiller sig. Hovedpersonen Billy får et besynderligt sjovt dyr af sin far, en Mogwai, kaldet Gizmo – og med dyret kommet strenge instrukser om ikke at fodre det, eller udsætte det for vand. Men Gizmo er nysgerrig og pludselig sker det der ikke må ske – og filmen får sin egen helt specielle komedie-horror-kant med de skøre skæve Gremlins der fylder byen op med dødelige løjer. Gremlins kan, fra tid til anden, ses på Netflix.

#5 Miraklet på Manhattan (1998)

 

I remaket af denne klassiker fra 1947, sælger vi den 6årige Susan der er ved at miste troen på Julemanden. Men ind kommer Kris Kringle, en ældre herre, der påstår at være julemanden – og så udvikler det hele sig derfra. Filmen er en fantastisk indsprøjtning af juleglæde og Miraklet på Manhattan kan ses enten på DVD/BlueRay eller på Netflix.

#6 A very Murray Christmas (2015)

 

En ny film, men er hurtig blevet en klassiker – i A Very Murray Christmas ser vi komikeren Bill Murray sammen med en masse kendiser – blandt andet George Clooney, Chris Rock og Miley Cyrus. De er samlet til et juleshow på et New York hotel da en snestorm bryder ud og afbryder produktionen. Bill Murray underholder gæsterne, og i en sær blanding af sang, dans, standup og “behind the scenes”, kommer de igennem showet. A Very Murray Christmas kan ses i juletiden, på netflix.

 

Ingen kommentarer

Skriv et svar